Hej! Det er mig, Youssef. Ejer af Kronborg Facility Service

Bag Kronborg Facility Service står jeg, en 22-årig iværksætter, der har valgt at gå min helt egen vej. Mens mange på min alder vælger den traditionelle uddannelsesvej, valgte jeg at stifte min egen virksomhed baseret på noget, jeg oprigtigt har en stor passion for: orden, struktur og kompromisløs renhed. For mig er rengøring ikke bare et arbejde, der skal overstås – det er et håndværk, jeg finder en dyb stolthed i at udføre til perfektion.Hemmeligheden bag de tårnhøje standarder i mit firma skal findes i min opdragelse. Jeg er oplært og flasket op med benhård disciplin og rengøringsteknikker direkte fra min mor. Hun accepterer absolut ingen "helligdage" eller støvfnug på panelerne, og de samme ufravigelige krav har jeg taget med over i mit eget firma. Hvis min mor kan godkende mit arbejde, så kan du/i også. Som selvstændig og ung iværksætter har jeg to enorme fordele, der kommer jeres virksomhed til gode: Ekstrem fleksibilitet og maksimal stabilitet. Jeg er tilgængelig 24/7, og da det altid er mig selv som ejer, der låser sig ind og svinger støvkluden, slipper I for skiftende vikarer, dårlig kommunikation og sjusk i hjørnerne. Hos Kronborg Facility Service får I en samarbejdspartner, der rent faktisk vil jer – uanset om det kræver en indsats klokken 06:00 om morgenen eller klokken 02:00 om natten.

Knivskarpe kompetencer – Det kan vi tilbyde jeres virksomhed

Hos Kronborg Facility Service leverer vi ikke standardiserede løsninger. Vi har specialiseret os i discipliner, der kræver absolut præcision, diskretion og sans for detaljen.